Hvad er det med det der dametøj?

Jeg fatter det ikke. Hvad er det, der er så vildt vigtigt og alt overskyggende med det her dametøj?? Det er mig en uløselig gåde. Det eneste, der er trængt igennem min måske for gamle eller for maskuline hjerneskal er, at det er det. Helt ufattelig vigtigt.

Og livsnødvendigt. Endnu mere vigtigt end at høre, hvordan det er gået med min sidste fodbold kamp i formiddags -eller om jeg har nydt at arbejde på min motorcykel i garagen. Og nu er det endda snart forår og kværnen skal snart på vejen igen. Se, det ville jeg synes var vigtigt at blive informeret om. Men nej, det er det tilsyneladende ikke.

Nu skal I høre, hvad der er vigtigt. Meget vigtigt.

Det er vigtigt, at jeg husker at betale abonnementet på Costume. Og at jeg henter Eurowoman på lige præcis den dag, hvor det udkommer. Dette på trods af at jeg græmmer mig bare over at kende disse navne på magasiner. Der efter min mening fordærver hele den ene halvdel af befolkningen med deres billeder af halv anorektiske piger i mærkelige udklædninger. Der igen, efter min mening, ville høre mere hjemme i et cirkus eller lignede freakshows. Og det er vigtigt at min kæreste får ro til at nær studere disse magasiner. Flere gange om ugen. For ikke at sige hver dag. Det er vigtigt.

Møderne med de andre galninge

Og det er vigtigt at min kæreste får fred og lejligheden helt for sig selv hver anden lørdag, når hendes lige så forskruede veninder tropper op iført underlige kostumer, som de så stolt skryder og råber op om i timevis. Vigtigt, ikke. Og det er jo ikke nok at se veninderne være iført modetøj.

Nej, og her kommer endnu en ting af utoppelig vigtighed, vi skal da på kæreste shopping. Mindst en gang om måneden. For det er enhver kærestes opgave at støtte op om hinandens interesser, og endnu værre, simulere begejstring over dem.

Shoppe helvedet

Så man kan finde mig hver måned, travende som en anden skabet hund, i min kærestes hæle. Op og ned af strøget, bærende på et hav af poser og nogen gange sågar på en af hendes utallige dametasker, som hun altså bare ikke orker selv at bære. For hun er bare så træt.

Så træt efter al den shopping af dametøj. Og har det ikke bare været skønt? Jo, min skat! Helt skønt. Om ikke hun kan se begejstringen skinne i mine øjne? Nå, nej, der er svære at få øje på bag alle taskerne og poserne.

Og når så dette vanvid er overstået, så står den blot på endnu mere af samme skuffe. Så skal vi have kæreste aften, hvor vi sådan rigtig skal hygge med god middag og vin.

Og så skal hun lige prøve alt det nye. Og i alle mulige kombinationer. Og lur mig, om ikke hun lige kan finde et par eller ti af hendes gamle bukser, som pludselig kan bruges igen. Sammen med de nye bluser. Vel at mærke ti par bukser fra en garderobe, der blot få timer siden bare var gabene tom og helt uddateret. Se et stort udvalg af dametøj her.

Men det er jo bare dametøj

Sådan er det at være et offer for mode, som hun så sødt kan sige til mig, med et lille glimt i øjet, der hver eneste gang får mig til at glemme om dagens strabadser og mere giver mig lyst til at lave alt muligt andet med hende, der bestemt ikke har med dametøj at gøre.

Sådan går det hver gang. Og det er sikkert derfor at jeg har lært at acceptere, alt det, der er vigtigt her i livet. Selvom jeg nok aldrig kommer til at forstå det. Gid vi alle var foruden dametøj!

Indlæg oprettet 14

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen